Hjem - Lions Fjends

Menu

YES Ann i Polen

Lions camp - Polen 2007

 

Jeg havde læst i avisen at Lions Club ville sende to unge mennesker af sted som udvekslingsstudent til et fremmed land i tre uger. Jeg satte mig straks ned og skrev en ansøgning, som jeg sendte, med håbet om at blive valgt som én af de to heldige personer, der ville blive sendt af sted. Jeg blev ringet op nogle dage efter og fik at vide, at jeg blandt andre skulle til samtale med Lions, så de kunne udvælge netop de to, de ville sende af sted som udvekslingsstudenter. Jeg blev samme aften efter samtalen ringet op og fik at vide, at jeg var én af de heldige der skulle sendes af sted.
Jeg skulle af sted til Polen.

Kontakt med de andre deltagere

Nogle måneder inden jeg skulle af sted fik jeg en e-mail fra sekretæren fra campen i Polen, hvori der stod lidt om det program der var lavet til campen og hvad vi skulle huske at medbringe.
Jeg fik på den måde alle de andre deltageres e-mail adresser.
Det var unge mennesker fra hele verden på nogenlunde samme alder som mig.
Jeg begyndte at kontakte nogle af dem og skrive e-mails sammen med dem.
Det var utrolig spændende og sjovt at snakke med de folk, som jeg vidste, at jeg senere ville møde og snakke med i virkeligheden.
Jeg blev allerede gode venner med nogle stykker, inden jeg endnu havde mødt dem.
Jeg fik også e-mail adressen til min værtsfamilie i Polen og vi fik snakket en del inden jeg skulle af sted.
Det var jeg utrolig glad for, for jeg var en smule nervøs ved tanken om at skulle bo ved en vildt fremmed familie i en uge.
Men de lød rigtig søde og rare og det skulle så også senere vise sig at være en af de bedste uger i mit liv.

Rejsen til Polen

Nu oprandt dagen hvor jeg skulle af sted til Polen.
Jeg skulle med et fly fra Billund lufthavn kl. 6 om morgenen, så jeg var tidligt oppe.
Selvom det var så tidligt på morgenen var jeg lysvågen og sommerfuglene var blevet til elefanter inde i min mave.
Jeg fik sagt farvel til mine forældre og jeg begav mig nu af sted til mit livs største oplevelse.
Turen til Polen gik stort set smertefrit til trods for min nervøsitet, da jeg aldrig havde fløjet alene før.
Jeg skulle mellemlande to steder, Amsterdam og Warsawa, inden jeg kunne lande i den by hvor min værtsfamilie boede.

Værtsfamilien

Da jeg endelig landede i byen Szczecin, hvor min værtsfamilie boede, blev jeg hentet af min værtsfar, Pawel Schzlarb.
Han var doktor i byen og han var en utrolig flink mand.
Han var dog ikke så god til engelsk, men vi fandt hurtigt ud af at kommunikere ved at lave en god blanding af tysk og engelsk.
Til gengæld var hans kone, Natalie, utrolig god til engelsk, da hun havde boet i USA i nogle år.
Hun var også doktor og arbejdede i Berlin som lå tæt på Szczecin, som ligger tæt på grænsen til Tyskland.
De havde en datter som også hed Natalie, men hun var selv af sted på en Lions camp på samme tidspunkt, så hende mødte jeg desværre ikke.

Vi ankom til huset hvor jeg skulle bo den næste uge og det var fantastisk. Familien boede i et roligt villakvarter i udkanten af den store by, med både sø og skov lige omkring huset.
Det var et utroligt smukt område. Jeg fandt mig hurtigt til rette hos min værtsfamilie og de var de mest gæstfrie og flinke mennesker.
Jeg var så heldig, at der i samme by boede to andre familier med udvekslingsstudenter som skulle på samme camp med mig senere.
Vores tre familier slog os derfor sammen, når vi skulle ud og se Polens utrolig mange skønne steder og seværdigheder.
Det billede jeg havde af Polen før jeg tog af sted, blev straks forpurret og jeg fandt ud af hvor skønt og smukt et land det er.
Hver aften var mit hoved fyldt med ny viden om Polen og af alt det vi havde set og prøvet i løbet af dagen.
En af aftenerne havde jeg bedt mine værtsforældre om at få lov til at lave en dansk "nationalret" til dem.
Jeg lavede frikadeller med kartofler og alt hvad der hører til og de var vilde med det!
Vi brugte meget tid på at diskutere forskellene på Polen og Danmark og det var sjovt at se både forskelle og ligheder mellem vores to lande.

Campen

Min første uge i Polen gik alt for stærkt og jeg skulle nu videre til campen hvor jeg skulle mødes med ca. 25 andre unge fra hele verden.
Da vi var tre udvekslingsstudenter i Szczecin fulgtes vi ad til campen.
Min værtsfar, Pawel, havde afsat en hel dag til at køre os hen til campen, som lå 600 km fra Szczecin.
Byen vi skulle mødes i hed Elblag og lå længere østpå i Polen.
Her samledes vi alle sammen og efter et informationsmøde og en masse bevægede afskedscener med værtsfamilierne blev vi fragtet med bus ud til en camp, der lå langt ude i en skov med de smukkeste omgivelser.
Her befandt vi os hele den første uge af campen. Vi boede i grupper i hytter og havde et stort fælleshus hvor vi spiste og hyggede os om aftenen.

En uge i skovhytter

Den første uge af campen gik mest ud på at lære hinanden at kende.
Det gik dog ikke længe før vi alle var super gode venner og snakkede, fortalte og prøvede at lære hinanden vores forskellige sprog.
Vores camp-ledere havde lavet et program for begge uger og der var hele tiden noget nyt og spændende at lave.
Vi var på mange ture udenfor campen hvor vi besøgte spændende steder og oplevede en masse ting.
Vi så og lærte en masse om Polens historie og det var utroligt spændende at se hvordan historien havde udviklet sig i forhold til den danske historie, som jeg kendte.
Vi havde dog også en masse fritid til at gå på shoppetur i de store Polske byer og alle pigerne fik fyldt deres kufferter til randen fordi det hele var så billigt.
Hjemme på campen havde vi mange sjove spil og lege, som havde det formål at integrere de forskellige lande med hinanden.
Det var en rigtig sjov og effektiv måde, at lære hinanden bedre at kende.
Derudover var der utrolig mange aktiviteter på campen.
Der var alle mulige forskellige sportsaktiviteter, swimmingpool, paintball og meget meget mere, så vi kedede os aldrig.
Lederne på campen var hele tiden gode til at holde os i gang og finde på en masse sjovt at lave.
På den sidste aften inden vi skulle forlade skovhytterne og begynde på den anden uge af campen, holdt hver især en lille præsentation om deres land.
Det var meget interessant og lærerigt at høre om de andre lande og sjovt at fortælle om ens eget.

En super skøn uge på hotel 

Så tog vi afsked med vores dejlige landlige idyl og flyttede fra træhytterne ind på et fint hotel midt i en turistby med hav på begge sider.
Vi var ankommet til Krynica Morska.
Vi boede på et fint hotel og der var 5 minutters gang til den smukkeste sandstrand, hvor vi tilbragte meget af vores tid i ugens løb.
Vejret var skønt og byen var fuld af turister i sommertøj, så man skulle næsten tro at vi var taget på badeferie i syden.
Vores uge i Krynica Morska var lidt mere fri end den foregående uge, for vores ledere havde bestemt, at det var for varmt til at tage på for mange ture, så i stedet lå vi og dasede på stranden og spiste is og hyggede os på bedste vis.
Vi var dog også lidt aktive og tog ud for at se forskellige steder, der lå tæt på byen.
Vi var bl.a. på en bådtur hen til en by hvor der lå et stort og gammelt slot.
Vi tog også med bus hen til en stor by som hed Gdansk. Vi havde en guide til at vise os rundt i byen og vi var på forskellige museer og specielle steder i byen.
Det var en gammel, men meget smuk by og der var noget at kigge på overalt.
Inden vi skulle videre tog vi på shopping i et kæmpe stort center der lå i midtbyen.
Derefter tog vi en færge hen til en anden smuk by som hed Sopot.
I denne by boede de rige og kendte mennesker i Polen og man kunne også tydeligt se at husene var noget større og flottere.
Her var gaderne fyldt med mennesker og der lå flotte cafeer og restauranter overalt.
Selvom vi ikke var så ofte på ture som i den første del af campen var der stadig meget at lave i Krynica Morska.
Foruden stranden var der en masse aktiviteter man kunne prøve.
Der var Quads, paragliding, windsurfing, boardsurfing, elastikspring, en masse boder og butikker og meget meget andet.
Der var hele tiden noget at lave og vi havde en super skøn uge.

Farvel - selv drengene græd

Så var de tre uger ved at være slut.
Vi måtte sande, at vi nu skulle forlade vores skønne tilværelse i Polen med alle vores nye venner og tage hjem til vores eget land.
Det var den værste dag i mit liv. Alle var triste, for vi vidste at vi måske ikke ville se hinanden igen.
Vi tilbragte den sidste aften på stranden hvor vi hyggede og fik udvekslet telefonnumre, adresser og ting som vi ville huske hinanden på.
Vi skrev hilsner på hinandens trøjer og tog en masse billeder.
Til sidst fik vi sagt farvel mens alle græd, selv drengene.
Vi forlod nu Polen for tage hjem til vores eget land og vores gamle liv, men vi havde nu hver især en kæmpe bagage med hjem i form af utrolige oplevelser, nye venner fra hele verden og et nyt syn på livet.
Lions club havde sent mig af sted og givet mig en oplevelse for livet, en oplevelse jeg aldrig vil glemme.

Efter jeg er kommet hjem har jeg stadig holdt kontakten med en stor del af de andre deltagere fra campen.
Jeg skriver dagligt med mine venner fra hele verden og vi har endda aftalt at mødes i Istanbul til nytårsaften og fejre det nye år sammen.
Jeg kan slet ikke beskrive hvor stor en oplevelse denne tur har været for mig og håber at alle. der har modet på det vil komme af sted og få en oplevelser de aldrig nogensinde glemmer.                        

 

Følg Lions